Hvor ofte skal en elevator serviceres?
Hvor ofte skal en elevator serviceres – og hvad siger loven?
Elevatoren bliver brugt mange gange om dagen – af beboere, ansatte eller kunder – og netop derfor er regelmæssig service ikke et spørgsmål om man vil, men hvornår og hvor ofte. Som bestyrelse, ejer eller facility manager har du ansvaret for, at ejendommens elevator er sikker, lovlig og i drift. Det starter med at kende kravene til, hvor ofte en elevator skal serviceres.
Hvad siger loven om eftersyn af elevatorer?
I Danmark er elevator eftersyn reguleret af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler – også kaldet AT-bekendtgørelsen. Den stiller krav om, at elevatorer undergår periodiske eftersyn af et akkrediteret kontrolorgan med faste intervaller.
For de fleste personelevatorer gælder følgende:
- Inspektion hvert 2. eller 3. år – gennemført af akkrediteret kontrolorgan
- Løbende serviceeftersyn af din servicepartner – typisk 2–4 gange om året, fastsat af akkrediteret kontrolorgan, afhængigt af anlæggets type, alder og belastning
Det er vigtigt at forstå, at det lovpligtige periodiske inspektion og den lovpligtig elevatorservice ikke er det samme. Det ene erstatter ikke det andet. Et kontrolorgan vurderer sikkerheden – din servicepartner holder elevatoren sikkert i drift imellem.
Hvad dækker den løbende elevator vedligeholdelse?
Ud over det lovpligtige eftersyn er det den regelmæssige elevator vedligeholdelse, der sikrer, at anlægget ikke går i stå på det forkerte tidspunkt. En typisk serviceaftale bør som minimum indeholde:
- Gennemsyn af bevægelige dele
- Visuel kontrol af sikkerhedsudstyr – wirer, bremser og døre
- Gennemgang af kabin og skakt – slid og støj
- Test af tryghedsalarm
- Servicerapport efter hvert besøg, forefindes i elevatorens maskinrum
Sådan vælges servicefrekvensen
Hvor ofte en elevator skal serviceres afhænger af flere faktorer. Det er det bemyndiget organ der fastsætter minimum frekvensen, derud over kan man tilvælge eftersyn, der er ikke én løsning, der passer alle:
Alder og tilstand: Ældre anlæg har brug for hyppigere tilsyn. Slidte komponenter kræver tættere opfølgning for at undgå nedbrud.
Belastning: En elevator i en ejendom med mange beboere eller i et erhvervsbyggeri med intensiv brug slider mere end én med få daglige ture.
Anlægstype: Hydrauliske og elektriske elevatorer har forskelligt servicebehov. Det samme gælder specialinstallationer som vare- eller handicaplifte.
Kontrakttype: de fleste serviceaftaler dækker kun lovpligtige besøg – andre inkluderer forebyggende vedligeholdelse og prioriteret respons ved nedbrud.
Med 35 års samlet erfaring og rutinerede teknikere hjælper City Elevator dig med at fastlægge den løsning, der passer til netop dit anlæg – hverken mere eller mindre end nødvendigt.
Hvad risikerer du ved for sjælden service?
En elevator, der ikke serviceres tilstrækkeligt, slides hurtigere. Det øger risikoen for uplanlagte nedbrud – og de er altid dyrere end forebyggende vedligeholdelse. Et nedbrud midt i arbejdstiden eller en weekend i en boligforening med ældre beboere er ikke bare en udgift. Det kan være en mindre krise.
Derudover kan manglende dokumentation for gennemført service skabe problemer ved den lovpligtige periodiske inspektion. Kontrolorganer kigger på servicehistorikken – og huller i den kan betyde ekstra lovkrav og udgifter.
City Elevators døgnvagt 24/7 betyder, at vi rykker ud ved akutte nedbrud – også aften og weekend. Men vores mål er altid, at du aldrig får brug for det akutte udkald, fordi vedligeholdelsen er i orden.
Kom godt i gang med en serviceaftale
Usikker på om jeres elevator serviceres ofte nok – eller om jeres nuværende aftale dækker det, den burde? Kontakt City Elevator for en uforpligtende vurdering. Vi gennemgår anlæggets tilstand – og giver dig et klart billede af, hvad der giver mening fremadrettet.
Det er nemt at skifte til City Elevator. Vi klarer papirarbejdet – du får ro i maven.
City Elevator er din certificerede samarbejdspartner til at servicere eller renovere jeres elevator.
Vi tilbyder
Få et uforpligtende tilbud
Få et uforpligtende tilbud
"*" indikerer påkrævede felter